Aftalens parter og grundlag
Samarbejdsaftalen indgås mellem det udførende menighedsråd: Årre Menighedsråd, og det bestillende menighedsråd: Fåborg Menighedsråd.
Aftalen er indgået i henhold til § 42a, i bekendtgørelse nr. 1299 af 8. november 2023 af lov om menighedsråd.
Formål
Formålet med samarbejdet er:
at styrke de driftsmæssige og administrative opgaver,
at opnå en fleksibel anvendelse af fælles ressourcer i sognene
at skabe en attraktiv arbejdsplads, med et højt fagligt niveau
at reducere de nuværende udgifter til vikardækning
Samarbejdets indhold
Dette samarbejde indebærer, at det udførende menighedsråd varetager den samlede kirkesangerfunktion i sognene.
Personaleforhold
Alle medarbejdere omfattet af dette samarbejde ansættes ved det udførende menighedsråd.
Det udførende menighedsråd har den daglige ledelse og instruktionsbeføjelse af medarbejderne, hvorfor medarbejderne refererer til dette menighedsråds kontaktperson.
Finansiering
Samarbejdets økonomi administreres gennem og afholdes af det udførende menighedsråds kirkekasse.
Afregningen foregår over ligningen til det udførende menighedsråds kirkekasse efter nedenstående fordelingsnøgle
Fordelingen af udgifterne sker ved:
Hvert år i januar udarbejder det udførende menighedsråd budget og regnskab for samarbejdet, som foreligges menighedsrådene. Der udarbejdes kvartalsvise budgetopfølgninger til menighedsrådene. Eventuelle løbende tilpasninger af budgettet forudsætter enighed blandt rådene.
Tilsyn
De deltagende menighedsråd fører tilsyn med dette samarbejde og at vilkårene i denne vedtægt overholdes.
Optagelse i samarbejdet
Øvrige menighedsråd i provstiet kan optages i samarbejdet, såfremt de samarbejdende menighedsråd er enige om det.
Ved menighedsråds optagelse i samarbejdet udarbejdes et tillæg til vedtægten.
Uenighed om fortolkning af vedtægten
Eventuelle uoverensstemmelser opstået mellem menighedsrådene om vilkårene for dette samarbejde søges først løst i samarbejde mellem menighedsrådene. Uenigheder kan indbringes for biskoppen.
Ændringer i vedtægten
Der kan foretages ændringer i vedtægten, såfremt de deltagende menighedsråd er enige herom.
Udtræden og ophævelse af samarbejdet
Et menighedsråd kan opsige sin deltagelse i samarbejdet med 12 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Et menighedsråd kan udtræde af samarbejdet med kortere varsel, såfremt de øvrige menighedsråd samtykker heri.
Et udtrædende menighedsråd vedbliver at hæfte for sin forholdsmæssige andel af de samlede udgifter på udtrædelsestidspunktet, indtil denne forpligtelse er afviklet.
Ikrafttræden og offentliggørelse
Denne samarbejdsaftale træder i kraft den 1.6.2026
Stk. 2. Vedtægten er tilgængelig på Ribe Stifts hjemmeside (www.ribestift.dk). Vedtægten kan rekvireres fra de samarbejdende menighedsråd.
| Dato | Dato |
|
|
Jens Rahbek Jessen Formand for Årre menighedsråd | Carsten Møller Christensen Formand for Fåborg menighedsråd |